Booking

Velkommen til Aura Festsanges bookingside. 

Når du klikker inden på et af de nedenstående felter vil du blive viderestillet til en bookingformular. Efter du har udfyldt den og trykket send, vil du snarest muligt modtage en bekræftelse i form af en faktura (læs mere under “Handelsbetingelser”). 

NB! Der er desværre lukket for bestillinger af festsange/digte i øjeblikket. Du kan dog stadig bestille musikalske indslag.

Handelsbetingelser

Ved bestilling af Festsang/Digt/Musikalsk indslag gennem ovenstående formularer vil du snarest modtage en faktura, hvor alle vigtige informationer og aftaler står skrevet. Denne faktura fungerer desuden som kvittering for, at bestillingen er gået igennem. Seneste betalingsdato vil fremgå af fakturaen – er der ikke betalt til tiden, vil bestillingen betragtes som annulleret. 
Når arbejdet med Festsangen/Digtet/Det musikalske indslag er påbegyndt (efter modtaget betaling), er det ikke muligt at annullere bestillingen eller kræve pengene retur. 

Ved tidlig bestilling af musikalsk indslag vil betalingen ske over to rater, og du vil derfor modtage to fakturaer. 1. rate anses som forudbetaling og depositum, og skal betales senest en uge efter den fakturerede dato. Dette beløb refunderes IKKE, såfremt arrangøren vælger at annullere bestillingen. Denne rate svarer til 25 % af den fulde pris. 2. rate betales senest en uge inden det aftalte job. Ved større og længerevarende musikalske indslag vil den første faktura indeholde et bilag, som beskriver vilkår for Aura Festsange omkring mad og drikke, pauser, adgang til strøm osv. 
Ved sen bestilling vil betalingsdatoen falde snarest muligt, dog stadig INDEN jobbet skal udføres. 

Ved tidlig bestilling af festsang/digt, vil betalingsdatoen falde en uge efter den fakturerede dato. Ved ekspresbestilling vil betalingsdatoen falde snarest muligt, dog stadig INDEN jobbet skal udføres. 

Aura Festsange ejer rettighederne til de færdige/personlige digte og festsange samt layout. Disse må derfor kun bruges til kundens privat brug (konfirmation, bryllup, fødselsdag m.m.) og IKKE til videresalg. Aura Festsange forbeholder sig retten til at bruge teksterne som eksempler på Aura Festsanges hjemmeside samt sociale medier. Kundens billeder deles dog ALDRIG uden kundens tilladelse.

Vær opmærksom på, at bekræftelsen fra Aura Festsange kan ende i dit SPAM-filter. Aura Festsange gøres ikke ansvarlig for dette, men gør i stedet opmærksom på, at dette kan være en udfordring ift. at få skrevet og leveret sit produkt i rette tid. Så husk at tilføje Aura Festsanges mail til godkendte kontakter.  

Alle de informationer, som Aura Festsange modtager ved bestilling videregives aldrig. Der er således ingen 3. part som vil få adgang til de opgivne data. 

Har du spørgsmål til ovenstående handelsbetingelser, er du velkommen til at kontakte Aura Festsange via kontaktformularen. 

Rul til toppen