Aura Festsange og Covid-19

Her hos Aura Festsange mærkes udfordringerne med Covid-19 i høj grad. Flere kunder er bekymrede for deres bestillinger – både ift. festsange og musikalske indslag. Jeg bestræber mig derfor i høj grad efter at imødekomme mine kunders udfordringer og eventuelt ændrede ønsker. 

Festsange

Står du og har bestilt en festsang fra Aura Festsange, så fortvivl ej. For heldigvis er der ingen udløbsdato på festsange. Men det kan ske, at du har modtaget en PDF-fil, hvor du ikke selv kan redigere datoen for arrangementet. Her skal du ikke være bleg for at kontakte mig på mail eller telefon, så skal jeg nok sørge for, at sangen kommer til at passe med dato og andet som evt. har brug for at blive ændret. Selvom udfordringen med Covid-19 fylder meget og giver anledning til frustrationer og tvivl, så kan du roligt regne med, at din festsang fra Aura Festsange bliver leveret som aftalt. 

Musikalske indslag

Af gode grunde er størstedelen af forårets arrangementer udskudt til senere på året, eller sågar helt til næste år. Har du bestilt et musikalsk indslag fra Aura Festsange, så læs med her. 

Aura Festsange bestræber sig i høj grad efter at imødekomme sine kunder, så alle opnår fuld tilfredshed. Men når arrangementer i så høj grad udsættes, så er der risiko for sammenfald i datoer og tidspunkter. Jeg vil naturligvis gøre mit til, at det bliver som først aftalt, men jeg håber også på forståelse ift., at man muligvis ikke får sit musikalske indslag på lige præcis det klokkeslet, man havde regnet med. Bliver ens arrangement flyttet til juli eller august måned, så kan vi stå i en udfordring, da jeg er på barsel i disse to måneder. Men frygt ej! Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at finde løsninger, så I føler, at I får det, som I har betalt for. 

Jeg opfordrer til at I kontakter Aura Festsange så snart I kender den nye dato, så vi hurtigst muligt kan finde en god løsning, som begge parter kan føle sig godt tilfredse med. 

 

De bedste hilsener
Aura Festsange 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rul til toppen